Anmeldelse: Eleanor og Park

Hvordan husker du din første forelskelse? Med glæde? Længsel? Bitterhed? Måske et overbærende smil?

Uanset hvilke følelser minderne om dit første møde med kærligheden vækker i dig, så vil der næsten med garanti være nogle af dem, som du kan genkende i romanen Eleanor og Park af amerikanske Rainbow Rowell.

Året er 1986 og handlingen udspiller sig i Omaha, Nebraska.

Hvis du selv var teenager i 1980’erne, vil bogen sandsynligvis føre dig direkte tilbage til årtiet, der hyldede punk, melankolsk rock og androgyne rockstjerner med tung, sort eyeliner. Bogen er nemlig fuld af referencer til den tids musikikoner; The Smiths, Joy Division, U2, Echo and the Bunnymen og Madness – for blot at nævne nogle.  

Musikken spiller en afgørende rolle i fortællingen om de to outsidere, der ikke passer ind – men som netop af den grund passer helt perfekt til hinanden. Eleanor er den nye pige i byen. Hun er det oplagte mobbeoffer; småtyk og helt forkert med sit ildrøde hår, sit løjerlige tøj, der holdes sammen af sikkerhedsnåle, og hendes famlende attitude, der er alt andet end cool. Modsat den reserverede musiknørd, koreanske Park, der godt nok ikke er kikset ligesom Eleanor, men som heller ikke just er ”Mr. Popular”.

Eleanor og Park kommer (ufrivilligt) til at sidde ved siden af hinanden i skolebussen og ganske langsomt begynder først et venskab – dernæst en forelskelse – langsomt at udfolde sig. Da de ikke taler til hinanden i begyndelsen, opstår der en form for ordløs kommunikation imellem dem, som er både rørende og til tider pinlig og akavet. Præcis som den første forelskelse også var det.

Forelskede outsidere

Netop fordi forelskelsen ikke beskrives som kærlighed ved første blik, virker den overbevisende. Eleanor refererer til Park som ”den åndssvage asiat”, mens synet af den nye, kiksede pige får Park til at tænke på et fugleskræmsel med fiskekroge i håret. Eleanor er skolens nyeste mobbeoffer, og Park har ikke råd til tabe points rent socialt. Derfor irriteres han over at få hende som fast sidekammerat i skolebussen, men føler samtidig medlidenhed med hende. En medlidenhed, der langsomt forvandler sig til nysgerrighed og fascination af den underlige pige, der virker så opsat på at skille sig ud så på en så uheldig måde som overhovedet muligt.

Park opdager, at Eleanor læser med i hans tegneserier i bussen, og han ender med at stikke et af hæfterne i hånden på hende, selvom de ikke har mælet et ord. Senere indspiller han et kassettebånd til hende med sine yndlingsnumre på (Echo and the Bunnymen, Joy Division, The Smiths). Det er alt sammen meget nuttet og nostalgisk, for dem af os, der er gamle nok til at huske kassettebånd og lyden af 80’erne – men det bliver heldigvis aldrig sentimentalt.

Forelskelsen mellem de to outsidere er realistisk beskrevet, og som læser bliver man overbevist på grund af forfatterens evne til meget præcist at beskrive alle de små tegn på, at et crush af de helt store er under opsejling. For eksempel, når Park midt i en engelsktime lægger mærke til, at Eleanors hår ender i en blød, rød spids ved hendes nakke. Eller at han havde overvejet, om han mon var bøsse, fordi det ikke sagde ham noget særligt at kysse piger.

”Eller måske, tænkte han nu, havde han bare ikke genkendt nogle af de andre piger. Ligesom når en computer spytter en diskette ud, hvis den ikke kan genkende formateringen. Da han rørte ved Eleanors hånd, genkendte han hende. Det vidste han.”

Rainbow Rowell er rigtig god til at få hovedpersonerne til at være de sidste, der forstår, at de er forelskede i hinanden. Som læser har man nemlig godt regnet ud, hvor det bærer hen.

Skolecrush med forhindringer

Selvfølgelig har alle gode kærlighedshistorier en konflikt og en række modstandere, der forsøger at ødelægge den spirende forelskelse mellem de to elskende.

I Eleanor og Park er modstanderne mange. Eleanors sadistiske stedfar gør livet surt for hende, selvom vi aldrig får de udpenslede detaljer om, hvad der foregår i det dysfunktionelle hjem. Dog er vi ikke i tvivl om, at den er rivende gal, når stedfaren uden større anledning kalder Eleanor for en ”tæve i løbetid”, fordi hun har gået en aftentur med Park. Den intrigante ledertype, Tina, der i virkeligheden er jaloux på Eleanor, fordi hun selv er forelsket i Park, gør også sit for, at glæden skal vare kort.

Og så er der jo bare den uskrevne regel, at tykke, rødhårede piger ikke vinder i kærlighedens spil. Og da slet ikke på en amerikansk high school, hvor alt handler om, hvem der er inde – eller ude – i det vigtigste af alt; popularitetskonkurrencen, der aldrig stopper og som udelukkende handler om overfladiske dyder.

Eleanor og Park forelsker sig i hinanden, selvom de ikke er perfekte. For der er naturligvis ingen dramatiske kvaliteter i perfektion, og dette illustreres på smukkeste vis i denne rørende og nærmest poetiske kærlighedsroman, der handler om to 16-åriges skolecrush, men som henvender sig til alle, der kan huske, hvordan det var at blive forelsket for første gang. Eller som måske gerne vil mindes om det.

Eleanor og Park udkommer på Gads Forlag den 4. marts 2014.

Se mere: http://gad.dk/eleanor-og-park