I ”Artiskokhjerte”, som i Frankrig betyder et hjerte, der er rummeligt og generøst nok til at kunne elske flere på én gang, får vi fortællingen om en ung piges forhold til en langt, ældre mand – set med pigens øjne. En mand, der er gammel nok til ikke blot at kunne være hendes far, men også med lethed kunne være hendes bedstefar.
Han er i 60’erne, hun er 15 år.
Man kan sagtens finde et par grunde til at blive moralsk forarget over romanens Lolita-tema, men det ville være en alt for kedelig og forudsigelig læsning af bogen. For hvor tit har litteraturen ikke beskæftiget sig med den ældre mands blik på den unge kvinde? Og på den ældre mands forførelse af en naiv ung pige?
Der finder også forførelse sted i ”Artiskokhjerte”, men det er primært den 15-årige kvindelige hovedperson, Lisa, der står for forførelsen.
Hun er ikke et naivt barn, der ikke ved, hvad hun gør, men hun er bestemt både barnlig og sårbar. Til gengæld er han, den frygtede musikanmelder med øgenavnet Le Monstre, mere end gammel nok til at burde vide bedre.
Men det er ikke så meget det moralske ansvar, som bogen kredser om, som det er Lisas egne frustrationer i forhold til sin velmenende, men inkompetente far, der efterlader et tomrum i hendes liv og et savn efter en stabil faderfigur.
Hendes (meget) ældre elsker, Le Monstre, bliver en slags pervers faderfigur for hende, mens hun prøver at fordrive tiden i Paris og mislykkes med at fange sin rigtige, meget flyvske fars opmærksomhed.
Syrede kakerlakker og kedsomhed
Undervejs får hun også selskab af en flok kakkerlakker, som befinder sig i søsterens lejlighed, hvor Lisa bor. Hun taler med dem, maler deres kakerlakrygge med neglelak og giver en af dem en fin hat på. Man fornemmer, at de er en slags syret venneflok, der trøster hende og holder hende med selskab, mens hun på en stilfærdig måde går i hundene. Hun begynder at invitere fremmede mænd med sig op i lejligheden, hvor hun uengageret går i seng med dem i et anfald af eksistentiel kedsomhed.
”Artiskokhjerte” er på én gang rørende og meget humoristisk skrevet. Bogens styrke er, at den udstiller hovedpersonens usikkerhed, sorg og frustration men uden nogensinde at gøre hende til et stakkels offer, som vi skal ynke. Til det er hun alt for selvbevidst, ressourcestærk og manipulerende. Le Monstre gøres heller ikke til et monster, selvom han uden tvivl udnytter situationen. Man kan sige, at de udnytter hinanden, og at de begge befinder sig i et slags eksistentielt tomrum, som de forsøger at udfylde. Og selvfølgelig er han også indbegrebet af en gammel gris, men gamle grise kan også være triste og blive forført uden selv at have planlagt det.
Alt i alt en både original og humoristisk romandebut fra Line-Maria Lång.
“Artiskokhjerte” er udkommet på forlaget Rosinante den 14. marts 2014.
livelittcph 