Poetry Club på Fontænen mandag aften

Poeter her og dér og alle vegne
Mandag den 7. marts afholdtes den månedlige Poetry Club på La Fontaine i Kompagnistræde. Aftenen bød på en række underholdende, fantastiske, muntre, sarkastiske, absurde, filosoferende og humoristiske indslag fra den poetiske undergrund.

Ordenes klub
La Fontaine havde mange gæster denne aften, og både publikum og oplæsere var fokuserede på det vigtigste: Ordene fra scenen. Konceptet fungerer sådan, at man skriver sig på en liste, hvis man vil på scenen. Det kan man gøre på forhånd, men der er også mulighed for at skrive sig på i farten, hvis man får en pludselig scenetrang eller poetisk inspiration.

Skræmmende digt om kaffebesøg
Én af de oplæsende unge poeter var Magnus Anton, som havde skrevet sit digt blot fire timer før han skulle på scenen. Intentionen var at fortælle en skræmmende historie i digtform.

Digtets omdrejningspunkt er et besøg hos en mormor, der hører dårligt, putter mælk i kaffen, selvom den skulle have været sort og hvor det ender med, at gæsten tager en nederdrægtig hævn. Digtet var måske ikke skræmmende, men i hvert fald absurd.

Rap Poetry?
Peter Gade er egentlig rapper. Udover det skriver han også digte, og man kan vel godt kalde rap for poesi tilsat rytmer og beats…? Han læste et digt op, der handlede om København:

Prøv dette link, hvis lydafspilleren ikke virker:

http://dl.dropbox.com/u/22892163/Lydklip%2018%20Poetry%20Club.mp3

Thomas Boston
Thomas Boston er en kendt figur i det litterære miljø, og man kan opleve ham mange forskellige steder, hvis man holder af poetiske arrangementer. Han var også på Poetry Club mandag aften. Lyt til Thomas Bostons digt her:

Prøv dette link, hvis lydafspilleren ikke virker:

http://dl.dropbox.com/u/22892163/Thomas%20Boston%20lydklip.mp3

Poetry Club i april
Har du fået lyst til at opleve Poetry Club selv, så kig forbi La Fontaine mandag den 4. april klokken 20-22, hvor der igen er åben scene for byens poeter.

Opfordring: Var du til Poetry Club mandag den 7. marts på La Fontaine? Tog du billeder? Og har du lyst til at dele med LiveLittCph? Så send mig meget gerne en besked.

Om livelittcph

Skriver om, anbefaler og anmelder litteratur, poesi og oplæsninger i København...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar