Forfatter Katrine May Hansen lever efter devisen, at det skal være sjovt og gerne må gøre lidt ondt at skrive. Og så skal det være hjerteblod fremfor penge, der driver værket. Alligevel kan det være svært at blive taget seriøst af gamle sære mandlige forfattere, når man er en ung, smuk kvinde, der læser sit hjerteblod op iført en rød stram kjole. For læses op, det skal der.
Interview med forfatter Katrine May Hansen på Mokkariet, Østerbro den 2. marts 2011
Undergrunden lever på de små scener
Katrine May Hansen er en ung dansk forfatter og en markant figur i det københavnske litterære undergrundsmiljø. Hun mener, at det levende ord lever og blomstrer allerstærkest på Nørrebro lige i øjeblikket. For hende er det afgørende, at de små litterære scener og caféer eksisterer, fordi det giver mulighed for at skabe et publikum, selvom hun endnu ikke har udgivet et værk på et dansk forlag.
Nåleøjet eller undergrundsvejen
”Jeg kan vælge at sende noget ind til Gyldendal, som udgiver fire debutanter om året og får 2000 manuskripter tilsendt. Og hvis man ikke lige når igennem det nåleøje, som det er at blive udgivet på et stort velrenommeret forlag, så er alternativet bare undergrundsvejen – og det er de små scener”.
Kvittede jobbet for at skrive
Katrine May Hansen er i starten af trediverne og valgte for tre år siden at sige sit job og de faste penge op for at hellige sig skrivningen. For Katrine var det enten-eller. Det, hun skriver, er hjerteblod og ambitionen har hele tiden været at komme til at leve af forfatterskabet. Og med mangel på fast indtægt og to små børn, er det en hård og konstant kamp at overleve som ”upcoming” forfatter.
Et brødløst fag?
”Myten om den forhutlede sultne kunstner bliver stadig forherliget i min branche. Det er lidt fy-fy at være god til at tjene penge på det man laver, for så har man jo solgt ud. Og det er jo dumt. Vi tager brødet ud af munden på hinanden på den måde”.
Prestige i uglet hår og krøllet tøj
Katrine May Hansen forklarer, at der ligefrem kan være prestige i at være en usoigneret forfattertype med uglet hår. Måske fordi man dermed signalerer, at man er for intellektuelt funderet og optaget af store tanker til at have tid til kedelige hverdagssysler som at gå i bad og sætte hår.
”Der ligger stadigvæk lidt prestige i at være forhutlet. I nogle dele af branchen er det ligefrem velanset, hvis man ikke er så god til at passe hygiejnisk på sig selv, og hvis der er godt med lapper på dit tøj. Den forhutlede kunstnermyte lever i bedste velgående”.
Velklædt og mistænkeliggjort
Den unge forfatter giver dog alt andet end et forhutlet indtryk. Velsoigneret, organiseret og velforbedt er nærmere de ord, der passer på hende.
”Nogle gange oplever jeg at blive mistænkeliggjort, fordi jeg kommer i pænt tøj og er velforberedt og god til at læse op… Der kommer den her med, om jeg er for poppet – om det så er rigtig kunst”.
Kvindelighed og seksualitet køber taletid
Som ung køn forfatterinde følger der også andre uventede problemstillinger med. Man kan for eksempel blive i tvivl om, hvorfor der er bud efter én, og om det skyldes andet end de rent litterære evner.
”Det er et miljø som meget består af ældre, mærkelige mænd. Så når man er en køn, ung kvinde, kan man komme til at virke provokerende på nogle typer i branchen. Det ryger lige ned i min usikkerhed, hvis jeg bliver spurgt, om jeg vil komme og læse op til et arrangement, hvor temaet er sex. Er det fordi, jeg har en stram rød kjole på og skal tiltrække et publikum? Og hvis det er derfor – gør det så noget? Jeg får jo taletid alligevel”.
Mændene har gjort det samme
”Det har været meget udskældt, at kvinder spiller på deres seksualitet og de fordele, de kan opnå ved at bruge den bevidst. Men hvorfor? Mænd har jo altid gjort det. Og det er en del af kampen om at tilkæmpe sig taletid”.
Det skrevne ord skal helst vækkes til live
Hvis en litterær tekst er god, er den så ikke lige god uanset, om man sidder og læser den alene hjemme i stearinlysets skær, eller om man får den oplæst af en entusiastisk forfatter på en litterær café? Hvad er det, der sker med en tekst, når den får liv gennem en levende fortællers mund?
En kunstart i sig selv at læse op
”Du tilføjer jo en kunstart. Det er performance, oplæsning, lyd og udtryk. På den måde er det svært at skille det oplevede fra det skrevne ord. Så kan man have forskellige meninger om, hvordan man skal læse op, og hvor meget man skal dramatisere. Men det hele afhænger af oplæseren”.
Telefonbogen kan læses interessant op
“Store anerkendte forfattere kan læse så kedeligt op, at en fremragende tekst mister det hele. Mens andre virkeligt gode oplæsere kan læse op af telefonbogen på en måde, så det bliver interessant at høre på”.
Læser op for at ændre verden
”Jeg tror, at det er ved at ændre sig fra, at oplæsninger er noget, forfattere gør for at promovere deres bog, til at folk går ud og hører oplæsninger for oplevelsens egen skyld”.
Når du læser op, vil du så helst underholde eller ændre noget i verden?
”Jeg vil gerne redde hele verden”.
livelittcph 
